Han tænker, at den mindetale han holdt til moren i sognegården nok burde revideres. Ved flodbredden står en flok døende venner, de bønfalder ham om at forklare, hvordan alting hænger sammen, for eksempel dette med kærligheden.

Og kvinden i Larssons Gård. Kvinden på det knastfri fyrretræsgulv. Skal han skrive sandheden? Farens notesbog med de udrevne sider, den der var blevet brændt og var væk. Og som så pludselig dukker op efter alle årene. Åbner der sig nu en sprække i historien? Er det det, der skal indføjes i mindetalen? Og ikke mindst, vil det blive til den kærlighedsroman, han aldrig havde troet, han kunne skrive?

LIGNELSESBOGEN tager fat der, hvor erindringsromanen ET ANDET LIV sluttede. Den handler om moren og faren, om bøgerne og om hvorvidt det er muligt at føje alt det sammen, som virkelig betød noget. Frem træder en kærlighedsskildring, som tager sit udgangspunkt i mødet mellem den unge 15-årige og en moden kvinde på det knastfri fyrretræsgulv i Larssons Gård. Men også en fortælling om den allestedsnærværende død, om tro, om at være frafalden, om skam og om retten til at være digter.