Aktiv dødshjælp – også kaldet eutanasi – debatteres igen og igen. Mange har i udgangspunktet den tanke, at det må være rigtigt at tillade, at patienter kan blive taget af dage, hvis de er i stor lidelse, og hvis deres tilstand er udsigtsløs, og hvis det er deres eget frivillige og velovervejede ønske.

Døden er uden for vor magt, men når vi er magtesløse over for døden, kan vi vel i det mindste bestemme, hvornår den skal indtræffe. Det giver dog en fornemmelse af magt midt i magtesløsheden, for den er svær at affinde sig med for det moderne menneske.

Begrundelsen for at lovliggøre eutanasi synes umiddelbart modsigelsesfri, og i meningsmålinger blandt raske mennesker er der også et ret konstant flertal for ja til en eutanasilov.

Det er her denne bog tager fat. Netop når argumenter er selvindlysende, kan der være grund til at se dem nøjere efter. Det er Ole Hartlings håb, at der kan skubbes bare lidt til den skråsikre forståelse, at eutanasi skulle være det humane svar på lidelse.